For PACCO er god service en mærkesag

Seneste nyt

PACCO A/S har gennemført generationsskifte

Ny administrerende direktør

PACCO A/S har altid stået for kvalitet til tiden. ”Det bliver ikke lavet om”, siger den nye direktør, som tilføjer, at han forventer at kunne tilføre den stolte og traditionsbundne virksomhed ny energi og
målsætninger.

Christoffer Blach-Petersen, 34 år, overtog fra 1. september posten som administrerende direktør i PACCO A/S. Christoffer kommer fra en stilling som officer i hæren, hvor han gennem 13 år har arbejdet med at opbygge, træne og udvikle operative enheder. Christoffer har erfaring med ledelse, uddannelse og projektstyring.

Ud over en stærk ledelsesbaggrund og en solid erfaring fra Forsvaret har Christoffer særligt fokus på at arbejde serviceorienteret med kunder og opgaver. ”Jeg glæder mig til at komme tæt på eksisterende og potentielle kunder i PACCO A/S og til at øge tilgangen af opgaver. PACCO A/S er en meget spændende virksomhed, som bygger på ordentlighed, godt håndværk samt energirigtige løsninger af høj kvalitet. Det er et perfekt fundament til at sikre virksomheden i et udfordrende marked. Samtidig oplever jeg, her efter mine første to uger, at være taget rigtig godt imod som ny leder – og glæder mig til fortsat at lære virksomhedens dygtige medarbejdere nærmere at kende.”

 

Udgivet den 16. september 2022

Smilende PACCO-medarbejder foran virksomhedens røde væglogo
+45 46 37 11 05 Bliv kontaktet 24/7 vagt