ER DU VILD MED VENTILATIONSTEKNIK, BIDT AF BÆREDYGTIGHED og klar til komme i lærE?

Attraktiv læreplads i ungt  ventilationsteam på vej frem

Lige nu kan vi i Team PACCO tilbyde rette ansøger en attraktiv læreplads og læretid med masser af frisk luft under vingerne og en afvekslende hverdag i vores velkørende ventilationsafdeling blandt gode kolleger, der kan deres kram.

Så smøg ærmerne op og læs resten af opslaget her, hvis du er på udkig efter en læreplads som ventilationstekniker i en virksomhed, som er fremme i skoene og oppe på beatet inden for moderne teknologi, energioptimering og bæredygtige løsninger. 

Tjek så lige din mavefornemmelse. - Siger den ”go”? Så åbn fluks dit mailprogram og se at få skippet en ansøgning afsted til job@pacco.dk. Jo før des bedre.

Alternativt – grib mobilen og smid en sms til vores servicechef i Ventilation, Brian Randskov. Eller endnu bedre – giv ham et kald på 2255 5022!

Brian kan også fanges på bfr@pacco.dk, men hans mobil har klart kortest responstid.

Du selvfølgelig også velkommen til at ringe på vores hovednummer 4637 1105. Spørg bare efter Jesper, som er vores serviceleder i Ventilation, hvis Brian er optaget.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Som lærling i vores ventilationsafdeling bliver du en del af et ungt team, som brænder for bæredygtige og energieffektive løsninger.

Du bliver også en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med højt til loftet og en forfærdelig dårlig humor.

Man kan ikke være lige skarp i alt.

Til gengæld er vi i PACCO rigtig gode til at løfte i flok. Det gælder både opgaver og hinandens faglighed og humør.

Alles arbejdsindsats tæller, og allerede mens du står i lære, kommer du til at gøre en reel positiv forskel. For dine kolleger, for klimaet og for kloden - og for helt almindelige mennesker.

Din læring er et samspil mellem os og dig

Søger du læreplads hos os, forventer vi, at du har både hænder og hoved godt skruet på - og en stærk motivation for at bruge begge dele. Det får du nemlig rig lejlighed til som lærling hos os. Vi ser det samtidig som en forudsætning for et godt samspil. Et godt samspil, der skal sikre at du få mest muligt ud af din tid hos os og af det med- og modspil til faglige udvikling, vi som ansvarlig og erfaren læreplads tilbyder.

Til mange ventilationsopgaver er det en fordel, hvis du er rimelig adræt og hverken nervøs for at kravle op og ned ad stiger eller lider af klaustrofobi. Har du kørekort, er det også kun et plus. 

Vigtigste udgangspunkt for os er dog dine gode samarbejdsevner, at du er lærenem og ansvarsbevidst og har mod på kaste dig ud i nye udfordringer. Så skal vi nok sørge for at få klædt dig godt og grundigt på – både fagligt, praktisk og personligt, gennem hele din læretid hos os.

Fremtidsudsigter efter endt læretid

Viser tiden, at vi et godt match og er motivation og potentiale på plads, slipper vi dig meget nødig igen. Med andre ord har du med ovenstående gode muligheder for at blive fastansat – og dermed fortsætte din faglige udvikling i Pacco, når du er færdigudlært.

Tilbage til din ansøgning…

Bare se at få skippet den ansøgning afsted eller giv os kald NU, ikk? 😉​

Helt kort om PACCO

PACCO har mere end 40 års erfaring i løsninger til godt indeklima. Vi har særlig ekspertise indenfor køleteknik, ventilation, varmepumper og energioptimering. Som supplement til vores serviceaftale tilbyder vi også energiscreeninger og IoT-løsninger, og er herudover forhandler af en række kvalitetsprodukter, der er blandt verdens bedste. Pacco har ca. 30 ansatte, heraf bl.a. en bogholder på kontoret, og ledelsen består af tre afdelingschefer og en direktør.

Som arbejdsplads er PACCO kendetegnet ved et sundt samarbejdsmiljø og en kultur præget af godt humør og god stemning. Vi har fokus på arbejdsglæde og udvikling, både af vores medarbejdere og af virksomhedens ydelser. Der bliver løbende holdt kompetence-dage og sociale arrangementer for hele virksomheden med faglige indlæg - inklusive mad og drikke.

PACCO løser opgaver over hele Sjælland og på øerne. Vores tilfredse kunder, hvoraf flere har været faste kunder gennem mange år, tæller både store og små erhvervsvirksomheder, kommuner og boligselskaber.

​​

Skal vi KONTAKTE dig?

Jeg vil gerne kontaktes vedrørende: *
Jeg kontaktes bedst på: *
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Felter markeret med * skal udfyldes.​

DS/EN ISO 9001:2015
Nr. : K0412112

GLN/EAN
5790002305603

Har du spørgsmål?

Ring til os via nummeret herunder eller send en mail til mail@pacco.dk.

PACCO A/S

CVR​: 19219895

​Ledreborg Alle 130J, 4000 Roskilde​

Klik her for rutevejledning