Naturlige kølemidler ved autoriseret installatør

Et bæredygtigt valg til køling

Driver du en industri eller virksomhed, hvor nedkøling og køleteknik indgår som et nødvendigt element i jeres tekniske opsætning? Og ønsker du at optimere på dine nuværende vandkøleanlæg og varmepumper, så de ikke kører på miljøbelastende kølemidler, men derimod på energieffektive og grønne løsninger? Så kan vi ved PACCO A/S hjælpe dig med køleteknik, der drives på naturlige kølemidler.

Naturlige kølemidler har en minimal belastning på den globale opvarmning, og selvom naturlige kølemidler har været kendt og udnyttet i mere end 100 år, så bliver det stadig mere populært at kigge mod miljøvenlige køleanlæg.

Derfor har vi i PACCO A/S også sørget for at indhente alle de nødvendige autorisationer og certificeringer, der gør, at vi kan arbejde med naturlige kølemidler på både vandkøleanlæg og i varmepumper. Vi har hovedkontor i Roskilde, hvorfra vi kører til opgaver i nærområdet, herunder Taastrup og Holbæk, men også i hovedstadsområdet og på det øvrige Sjælland samt øerne.

Hvad er naturlige kølemidler?

Naturlige kølemidler er kølemidler, der – som navnet indikerer – udledes af naturlige processer fremfor syntetisk produktion. Nogle af de mest anvendelige naturlige kølemidler lige nu er eksempelvis ammoniak, propan og CO2.

Hver form for naturligt kølemiddel varierer i forhold til energieffektivitet og påvirkning på miljøet, og der bliver derfor også hele tiden udviklet og forsket på området i et forsøg på at finde den mest optimale løsning. Eksempelvis er der foretaget forsøg i Danmark, hvor man undersøger, hvorvidt vand kan blive brugt som naturligt kølemiddel. Det er altså et felt, der hele tiden udvikler sig, og derfor sørger vi ved PACCO altid for at holde os opdaterede med den seneste viden på området.

Vælg en certificeret og autoriseret partner

Hvis du ønsker at få monteret et køleanlæg, der kan køre på naturlige kølemidler, er det utroligt vigtigt, at du får sat de helt rigtige på opgaven. Flere naturlige midler kan nemlig både være giftige og brandbare, og det kræver derfor en helt særlig uddannelse og ekspertise at håndtere processen. Det er derfor også kun certificerede virksomheder og montører, der har autorisationen til at montere anlæg med naturlige kølemidler.

I PACCO er vi både godkendt som virksomhed og har certificerede køleteknikere og montører ansat. Vi kan derfor håndtere alle dine behov for køleteknik med naturlige kølemidler, herunder i vandkøleanlæg og varmepumper.

Det er dog ikke alle varmepumper, der endnu kan drives med naturlige kølemidler. Vi hjælper dig selvfølgelig gerne med den nødvendige rådgivning, så du får den helt rigtige løsning. Vi forhandler og monterer eksempelvis varmepumper, som er udviklet til at fungere optimalt med naturlige kølemidler og derfor er et oplagt valg for den klimabevidste beslutningstager – hvad enten du er på udkig efter et varmepumpe-anlæg til din virksomhed, din private bolig eller boligforening.

Ring eller skriv til os og hør mere om vores klimavenlige løsninger

Kunne du tænke dig at høre mere om naturlige kølemidler og metodens store potentiale? Eller skal du have hjælp til at finde den optimale varmepumpe eller anden nedkølingsløsning, eksempelvis et frikølingsanlæg? Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller leder efter en faglig sparringspartner.

Udfyld vores kontaktformular her på siden, og bliv ringet op af en af vores autoriserede køleteknikere. Du er også velkommen til at ringe på vores hovednummer: 4637 1105.

Vi ser frem til at hjælpe dig med vores miljøvenlige løsninger og bæredygtige arbejde.

Skal vi KONTAKTE dig?

 
Jeg vil gerne kontaktes vedrørende: *




 
Jeg kontaktes bedst på: *

 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Felter markeret med * skal udfyldes.​

DS/EN ISO 9001:2015
Nr. : K0412112

GLN/EAN
5790002305603

Har du spørgsmål?

Ring til os via nummeret herunder eller send en mail til mail@pacco.dk.

PACCO A/S

CVR​: 19219895

​Ledreborg Alle 130J, 4000 Roskilde​

Klik her for rutevejledning