Serviceleder for køleafdeling søges

Serviceleder for køleafdeling

Pacco søger i øjeblikket en dygtig serviceleder med god teknisk forståelse til vores køleafdeling. Er det dig?

Som serviceleder får du en afvekslende hverdag med en masse ledelsesansvar, og du bliver en væsentlig del af en masse spændende projekter.

Du sørger for planlægningen af dagligdagsopgaver, herunder indkøb af materialer og uddelegering af og support på arbejdsopgaver på de forskellige projekter.

Du skaber og holder overblikket. Du sammensætter holdene til projekterne, og du har overblikket over hvilke medarbejdere, som laver hvad, hvor og hvornår. Du leder et hold på 4 køleteknikere.

Du referer selv til afdelingschefen, som du vil have et tæt samarbejde med.
Indimellem vil du også skulle give en praktisk hånd med. Stillingen vil løbende overgå til at være en mindre praktisk stilling til en stilling med primær vægt på ledelsesopgaver og -ansvar.

Til denne stilling er vi særligt på udkig efter en god kollega, som kan genkende sig selv i følgende:

Du er uddannet køletekniker eller lignende og har minimum et kølemontørcertifikat D

Du har solid køleteknisk erhvervserfaring som køletekniker, serviceleder eller montør. Herunder erfaring med montage, eftersyn, servicering af kommercielle og industrielle køleanlæg

Du er it-kyndig og du har flair for at lære nye programmer og systemer at kende

Ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav

Du er praktisk anlagt og administrativ stærk og har en struktureret tilgang til dine opgaver og ansvarsområder

Du trives både med kontorarbejde, kundekontakt og i tæt tværfagligt samarbejde med kolleger, medarbejdere og samarbejdspartnere

Du deler PACCOs passion for at være en del af den grønne udvikling

Du er samarbejdende og har talent for at motivere, rådgive og instruere andre

Du er lyttende og nytænkende

Du er god til at begå dig på dansk, både på skrift og i tale, med fordel også på engelsk

Du har et gyldigt kørekort

Som den nye serviceleder søger du både personlig og faglig udvikling, og du motiveres af at følge udviklingen - særligt indenfor grøn omstilling. 

Samarbejdet i PACCO er kendetegnet ved en flad struktur. Alle medarbejderes med- og modspil tæller. Du har ikke langt til din nærmeste leder, som altid er åben for at lytte til dine tanker og idéer.

Du bliver en del af et stærkt fagligt team med erfarne og imødekommende kolleger. Du vil indgå i et samarbejde med de øvrige projekt- og serviceledere og interne fageksperter, hvor I har mulighed for sparring i forhold til problemløsninger og bidrage med tekniske afklaringer.​

I hverdagen er arbejdsglæden i højsæde, og gives plads til den enkelte, så alle kan trives og udleve deres potentiale bedst muligt og derved opnå succes i deres arbejde.

Du får løn efter kvalifikationer, og vil blive tilbudt sundhedsforsikring og pensionsordning, samt løbende kompetenceudvikling. 

Du får en fast arbejdsplads i vores store lyse kontor på Ledreborg Allé 130J i udkanten af Roskilde, hvor du vil have din daglige gang, når du ikke er ude hos kunder.

Lyder dette som et interessant job for dig?

Så tøv ikke med at sende din ansøgning, vedhæftet CV og relevante certifikater til job@pacco.dk. Skriv venligst ”Serviceleder til Køl” i emnefeltet.

Vi indkalder til samtaler løbende, og  alle ansøgninger bliver behandlet i fortrolighed.

Har du spørgsmål til stillingen, før du søger, er du mere end velkommen til at kontakte afdelingschef Jesper Rise på mail​ jri@pacco.dk eller på mobil (+45) 2255 5011.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om PACCO

PACCO har mere end 40 års erfaring i løsninger til godt indeklima. Vi har særlig ekspertise indenfor køleteknik, ventilation, varmepumper og energioptimering. Som supplement til vores serviceaftale tilbyder vi også energiscreeninger og IoT-løsninger, og er herudover forhandler af en række kvalitetsprodukter, der er blandt verdens bedste. Pacco har ca. 30 ansatte og ledelsen består af tre afdelingschefer og en direktør.

Som arbejdsplads er PACCO kendetegnet ved et sundt samarbejdsmiljø og en kultur præget af godt humør og god stemning. Vi har fokus på arbejdsglæde og udvikling, både af vores medarbejdere og af virksomhedens ydelser. Der bliver løbende holdt kompetence-dage og sociale arrangementer for hele virksomheden med faglige indlæg - inklusiv mad og drikke.

PACCO løser opgaver over hele Sjælland og på øerne. Vores tilfredse kunder, hvoraf flere har været faste kunder gennem mange år, tæller både store og små erhvervsvirksomheder, kommuner og boligselskaber. Uanset en given opgaves størrelse og kompleksitet, gør vi en dyd ud af at være en kompetent og kvalificeret sparrings- og samarbejdspartner.​ 

DS/EN ISO 9001:2015
Nr. : K0412112

GLN/EAN
5790002305603

Har du spørgsmål?

Ring til os via nummeret herunder eller send en mail til mail@pacco.dk.

PACCO A/S

CVR​: 19219895

​Ledreborg Alle 130J, 4000 Roskilde​

Klik her for rutevejledning